IFS – International Food Standard

International Food Standard

Hvad er den internationale fødevarestandard (IFS)?
For at kontrollere fødevaresikkerheden foretager de store fødevaredetailkæder (og grossister) regelmæssige audits hos deres leverandører. I 2002 besluttede de store tyske detailkæder, at etablere en fælles, generel fødevarestandard ”INTERNATIONAL FOOD STANDARD” (IFS) og i 2003 tilsluttede de franske detailkæder sig IFS standarden og i 2007 også de italienske.

Hvem står bag IFS?
Alle de store detailkæder i Tyskland, Frankrig og Italien står bag IFS. Det er fx: Metro, REWE, EDEKA, Aldi, Tengel-mann, AVA, Tegut, Globus, Markant, Lidl, Spar, COOP (Schweiz/ Italien) and Migros (Schweiz), Auchan, Carrefour, EMC – Groupe Casino, Monoprix, Picard Surgelés, Provera, Cora and Match og Système U.

Hvem har brug for certificering?
Enhver producent af fødevarer, der leverer til tyske, franske eller italienske detailkæder og grossister (som regel også private label produkter).

Hvor bruges standarden ?
På grund af den globale handel med fødevarer er IFS standarden udbredt over hele verden. Mange danske producenter af fødevarer er certificeret iht. IFS

Standarden
Ud over krav til HACCP, stiller standarden detaljerede krav om f.eks. virksomhedens indretning, hygiejneregler, uddannelse og træning.
Alle punkter i standarden kontrolleres ved hver audit og vurderes ud fra en skala (A, B, C eller D).

I standarden er der nogle ”Knock-out” kravelementer, som skal opfyldes, for at man kan opnå certificering. Til slut udregnes virksomhedens samlede score, udtrykt i en procentsats.

Hvad er kravene til en IFS-auditor?

Alle auditorer skal godkendes af IFS. Dette sker på baggrund af audit- og brancheerfaring. Derudover skal alle auditorer bestå en meget krævende skriftlig og mundtlig eksamen. Hver auditor bliver kun godkendt til at auditere inden for den eller de brancher, hvortil de har et forudgående kendskab.

 

Yderligere information

Søren Haakonsen
Telefon:  +45 2296 7600
Mail: soren.haakonsen@intertek.com

Lars Christensen
Telefon:  +45 2052 3363
Mail: lars.christensen@intertek.com