ISO 9001 – Vindmøllebekendtgørelse

Ny bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller.

Bekendtgørelse nr. 73 af 25/01/2013 trådte i kraft 1. februar 2013.

Bekendtgørelse nr. 651 af 26. juni 2008 om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller ophæves, og Energistyrelsens meddelelse af 19. marts 2010 om godkendelse af vindmøller med en el-effekt på 25 kW og derunder og et rotorareal på 200 m2 og derunder bortfalder.

Certifikater og godkendelser, som er udstedt i henhold til tidligere bekendtgørelser, er gyldige indtil disse udløber.

Nedenfor er kort beskrevet nogle af de nye krav – for den fulde tekst henvises til bekendtgørelsen der kan findes på www.retsinfo.dk (se link i højre side):

  • For vindmøller med et rotorareal over 40 m2 skal vedligeholdelse og service foretages af en certificeret eller godkendt virksomhed.
  • For vindmøller, der forudsættes at operere med særlige støjbegrænsende foranstaltninger, skal den virksomhed, der er certificeret eller godkendt til at vedligeholde og servicere vindmøller aflæse støjindstillingen af vindmøllen ved hver service. Virksomheden skal notere aflæsningen i servicerapporten.
  • Ved hver service skal der udarbejdes en servicerapport, som skal fremsendes til ejeren af vindmøllen umiddelbart efter hver service. Ejeren af vindmøllen skal opbevare servicerapporterne, så længe vindmøllen er i drift.
  • Certificerede og godkendte virksomheder, der udfører vedligeholdelse og service, skal opbevare servicerapporter, i mindst 5 år.
  • Det foreskrevne interval for vedligeholdelse og service må ikke overskrides med mere end 3 måneder. Hvis vindmølleejeren ikke efterkommer påbud om manglende service og vedligeholdelse inden for fristen kan Energistyrelsen efter indstilling fra Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller påbyde ejeren af vindmøllen at standse vindmøllen, indtil forholdene er bragt i orden.
  • Ejeren af vindmøllen ansvarlig for, at den gennemførte service samt dato for næste service indberettes til stamdataregisteret for vindmøller hos Energinet.dk. Indberetningen af den regelmæssige vedligeholdelse og service omfatter følgende for hver vindmølle:

– Datoen for det gennemførte servicebesøg.
– Navn på den virksomhed eller person, der er certificeret eller godkendt til at udføre service og vedligeholdelse på vindmøllen.
– Dato for det næste regelmæssige servicebesøg.

  • Intertek DIC A/S skal til Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller indsende en kopi af det udstedte certifikat (ved udløb af det gamle), dokumentation for gennemført audit, samt en opdateret liste over de vindmølletyper, der udføres service på, med numre på tilhørende servicemanualer underskrevet af Intertek DIC A/S. Kommer der yderligere møller til i løbet af en periode, skal hele listen fremsendes igen i underskrevet stand.

Søren Haakonsen
Telefon: +45 2296 7600
Mail: soren.haakonsen@intertek.com

Lars Christensen
Telefon: +45 2052 3363
Mail: lars.christensen@intertek.com